Kirstens Stauder

Kirstens Staudegartneri ligger langt ude på landet – rigtigt langt ude på en idyllisk plet på sydsjælland – ikke lang fra Næstved.

I 1982 startede Kirsten gartneriet op alene. I dag er hun stadig eneste medarbejder med hjælp fra hendes mand.

Den store interesse for stauder har hun arvet efter sin mor. Interessen har varet mere end 40 år.

Resultatet er blevet mere end 2000 forskellige.

Nogle favoritter er:

Bregner er meget lette at anbringe i lidt ældre haver med større træer og buske. De forskellige bregneblade er meget forskellige i farver, facon og størrelse. Bregner passer godt til mange andre planter.

  • GERANIUM på dansk storkenæb. En utrolig men plante. Tåler en del tørke. Der er typer til alle lysforhold. Farvenuancer i blå, røde, rosa og hvide. Højder 10 – 120 cm. Geranium er til både bunddække og solitært.
  • HEMEROCALLIS på dansk daglilje. Solplanter, som tåler en del tørke. De nyere amerikanske hybrider findes i et utal af nuancer. Mange remonterer og dufter behageligt. Helt anderledes end de gammeldags gullige toner som var ildelugtende og hurtigt voksende.
  • HOSTA er varieret, robust skyggeplanter, der er meget anvendelig. Bladhøjder fra 5 -120 cm. De store bladfladers mange nuancer giver et flot farvespil med gode kontraster. Hosta er gode til bunddække og solitært.
  • SEMPERVIVUM på dansk husløg. Planten tåler sol og tørketålende. Det er farvestrålende rosetter.

HAVEN.

1976 flyttede Kirsten til Toksværd og anlagde en stor dejlig have. Efter opstarten af gartneriet i 1282 indså Kirsten hurtigt, at der ikke var tid til også at passe en have. Derfor blev haven til en Naturområde – eller som børnebørnene sagde Urskov.

Stormvejret i vinteren 1999 væltede ¾ af havens store (mange ikke almindelige) træer.

Det tog hele sommeren 2000 at rydde op. Til syne kom nogle ideelle områder til at anlægge en stor skyggehave med masser af hosta og andre skyggeplanter. Der blev også åbne arealer til solkrævende planter.

Haven er anlagt med de typer planter, der havde overlevet på naturens vilkår. Plantetyper som blev fundet under oprydningen.

Store arealer havde naturen bundækket med skvalderkål. Nogle af disse arealer er stadig ikke renset helt.

Det blev en noget anderledes have end normalt. Den skulle være nem og delvis passe sig selv. Det komplette resultat er ikke nået endnu. Her tager det lidt længere tid til at få planterne til at fylde nok. Det er jydsk sort sandjord, altså meget tørt og Kirsten har ikke tid til at vande nok. Haven er ikke færdig anlagt, der arbejdes stadigt – men Kirsten er rimelig tilfreds med resultatet indtil nu.

Al den vegetative beplantning under træerne er plantet fra efteråret 2000 og frem til dags dato.

Haven er åben for kunderne og der er flere siddepladser. Busser og foreninger modtages gerne efter aftale.